Kontakt os: +45 22 21 19 22

Menu

Søgeordenes matchtyper

Det kan være svært at finde rundt i søgetermer og deres matchtyper. For at ridse det op for dig, så får du her en oversigt over de tre forskellige matchtyper, vi arbejder med i Google Ads:
  • Bredt match
  • Sætningsmatch
  • Eksakt match

Alle tre match typer har deres egen betydning for dine visninger, hvorfor det er vigtigt at kende forskellen på dem, samt hvad der kendetegner dem.

Bredt match

Det brede match er den bredeste form for matchtype, et søgeord kan have. Det betyder, at Google viser dine annoncer til søgninger, som blot indeholder eller er relaterede til det enkelte søgeord. Lad os tage et eksempel med udgangspunkt i Hundefoder: 

Hundefoder i bredt match vil give dig visninger på MANGE forskellige søgninger – det kan blandt andet inkludere andre brands, andre bøjninger og ord, som kan relateres til hundefoder. 

Det brede match har intet fortegn, og i Google Ads ses det som: Hundefoder labrador

Sætningsmatch

Ved denne matchtype indsnævrer vi søgningerne en smule. Her fortæller vi nemlig Google, at søgeordet Hundefoder – for at fortsætte i samme tråd – SKAL være en del af søgetermet, som der bliver søgt på, før annoncerne må blive vist. 

På den måde bliver du ikke vist på søgninger, som ikke er relaterede til Hundefoder eller andre bøjninger og ord af anden art, som Google ellers vil matche dit søgeord med. 

Sætningsmatch har fortegnet “, så søgeordet vil i dette tilfælde se sådan ud: “Hundefoder labrador”.

Sætningsmatch

Eksakt match 

Ved et eksakt match er det kun det angivne søgeord, som du bliver vist på og kun i den rækkefølge, søgeordet optræder på. Det betyder, at vi her indsnævrer søgningen endnu mere end ved sætningsmatch.

Søgetermer, du kan blive vist på ved eksakt match, kan altså KUN være søgninger, hvor Hundefoder Labrador står i den pågældende rækkefølge – uden ord imellem de to ord.

Det eksakte match har fortegnet [ ], så søgeordet vil i dette tilfælde se sådan ud: [Hundefoder labrador].

Eksakt match
Bevar overblikket

Valg af matchtype afhænger af den pågældende kampagnestruktur og vil være unik fra konto til konto. Du bør dog være opmærksom på at ved kun at have en matchtype som eksakt match i en annoncegruppe, mister du muligheden for at opspore nye søgeord, fordi søgningerne skal være i overensstemmelse med det enkelte søgeord. For det brede match vil du derimod have rig mulighed for at se på relaterede søgninger og opspore nye søgeord til brug i din kampagne opsætning.

Er du blevet klogere på matchtyper? Ellers tager vi altid gerne en snak med dig om dine muligheder for dine annoncer. Kontakt os i dag til et uforpligtende møde.

En uforpligtende snak

Indtast dine informationer, så kontakter vi dig hurtigst muligt!